Escape Room i middelalderkælderen

Pop-up Escape room i middelalderkælderen i Boderne

Hvem er fanget i Skærsilden og rumsterer i undergrunden ved Boderne, Næstveds middelalder-rækkehus? Hjælp dem med at finde gravfred!

Skærsilden i Næstved er et pop-up escape room

I denne skærsild vil I blive præsenteret for 3 mennesker fra middelalderen, der alle har boet og levet her, eller i nærheden af, Næstved.
Det er jeres opgave at udforske deres liv, gode som dårlige gerninger og løse gåder og opgaver der til sidst vil lede jer igennem skærsilden til den endelige sjæle-afvejning, hvor de enten bliver dømt til helvede eller får nøglen til himmeriget og adgangen ud af skærsilden

Billetter kan forudbestilles på https://www.skaersildnaestved.com

Sidste hold om fredagen er kl. 21, og sidste hold om lørdagen er kl. 17.

Max 4 personer per gruppe.

aldersgruppe: 8+ (børn i alderen 8 til 13 år kun ifølge med en voksen)

Forløbet  varer ca. 60 minutter – I har 40 minutter til at løse gåden.

Pris per person: 2,5 Witten