Restaurant Vinhuskælderen

Centralt beliggende i hjertet af Næstved ligger Restaurant Vinhuskælderen.Spisestedet ligger i kælderen under hotellet, og de smukke hvælvinger dateres tilbage til 1500-tallet.

Her serveres mad lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en bæredygtig tanke. Råvarerne udnyttes optimalt med forskellige konstellationer, så der så vidt muligt undgås spild. Nyd en middag i historiske rammer med et godt glas vin eller en lokal øl fra Næstved Bryghus.