”Næstveds søjler- tilbage til fortiden” er et festivalprojekt som finder sted en gang om året.
Og vi har brug for frivillige, der kunne tænke sig at blive en del af et moderne middelalderteam.
-så hvis du kan lide at være en del af et team.
-hvis du kan holde hovedet koldt og tage fat, når det brænder på.
-kan lide historie- ikke mindst Næstveds middelalderhistorie (dog ikke en forudsætning).
-og måske også bære en middelalderdragt ind imellem (og det er heller ikke noget krav).
Så er det måske noget for dig at være med i ”Næstveds søjler” som frivillig.
Hvad forventer vi?
-at du kan være med enten i tiden op til festivalen (altid medio juni)- og/eller under de to festivaldage og i dagen efter festival (oprydning).
-at du er serviceminded,
-men også at du er klar til at give en hånd med til det praktiske, f.eks. at sætte telte op, flytte rækværk, m.m.
-måske at stå i en bod eller at være i cafeen, tage en kost, hjælpe med at holde festivalpladsen ren
-og som en selvfølge, at vi kan stole på hinanden (f.eks. at vagtplaner overholdes)
Vi sørger for forplejning (mad, drikke, og måske en middelalderdragt(?) ),m.m.
-og så deltager du selvfølgelig i fælles aktiviteter såsom afslutningsarrangementet den sidste dag, og hvad vi ellers finder på.